Vadmelsfolk [antikvár]

FORTALE E Typer og Tilstande, jeg har forsegt at tegne denne Bog, er vel nu til Dels fulgte til Gra-ven. Mens saaledes ce Kjceltringer gik i Flokke ud og ind af mit Barndomshjem, er de i vore Dage maaske endnu sjaeidnere end Urbanen. Dermed vil jeg dog nodig ha' min Bog nedsat til kun at angaa en svunden Tid. Det centrale i dens Skildringer vil endnu ha' Gyldighed, og det vaesent-ligste af, hvad der her fortaslles om Livet og Ssederne i disse bortgjemte Egne, vil den Dag i Dag kunne mede enhver, der vil vaere over at S0ge det, og isasr den, der hellere gaar ad Stien end ad den gruslagte Vej. Som Bondeskildrer har jeg selvfelgelig ikke kun-net undgaa al Brug af Dialekt, men jeg har anstrengt mig for at gjere Lseseren saa faa Knuder som muligt ved gjennem Stavningen at fore Fjand-boens Maal saa nser op ad Skriftsproget som muligt. Derved har jeg naturligvis paadraget mig de Cim-brers Foragt, hvis Galde kommer i rytmisk Sving-ning blot de ser et „paa" for et „po" eller et „saa" for et „so". Men jeg har troet at maatte tage disse aerede samtidiges Vrede paa mig, for ikke at give de uskyl-dige udi Retskrivningen altfor mange benbrsekkende Bogstaver at stumle over. Jebjerg Mejeri, den 10. Septbr. 1900. JEPPE AAKJyER.