Hakon Jarl hin Rige [antikvár]

íi'l I ' INDLEDNING Da Oehlenschläger i eftersommeren 1805 rejste sydpä, drog han ud til en raekke laere- og arbejdsär, som bragte bäde ham selv og derigennem vort folks ändsliv et udbytte, der langt overgik, hvad den danske regering havde ytret häb og forventning om, da den tildelte ham rejseunderst0ttelse aL fonden ad usus públicos (o: midier til fremme af samfundsnyttige formäl), nemlig at han „vil-de vide til sit Faedrelands Litteraturs Fremme at h0ste sand Fordeel." For ham selv bet0d rejsen nemlig, at han udvikledes til den st0rste ándelige modenhed og det mest fuldendte herred0mme over de digteriske virkemidler, som hán overhovedet opnäede i sit liv; og for det danske ändsliv f0rte den til en lyslevende virke-ligg0relse af det store drama, der gribende og overbevisende stiller folkets fortid, som den er overleveret gennem historie og sagn, frem for eftertidens 0jne. Et sädant nationaldrama havde det vaeret Ewalds dr0m at skabe, og senere havde velmenende, men min-dre talentfulde litterater som Sams0e og Sander forgaeves anvendt deres m0je derpä. Ogsä skaberen af vort nationale lystspil havde mättet til ud-landet for at blive det danske ändslivs fornyer. Da Oehl. drog til Halle, var der gäet naesten 100 ár, siden Holberg sejlede til England; men de to digieres formäl med deres udenlandsrejser og de vilkár, under hvilke de bes0gte de fremmede lande, var lige sä forskellige som det udbytte, de h0stede deraf. Holbergs rejser skyldtes dels eventyrlyst, dels kundskabst0rst; han lasste sig pä Oxfords, Paris' og Roms biblioteker ind i de nye tanker om men-neskeforstandens ret og pligt til at granske og vurdere, han rejste som en fattig student, ja naesten som en vagabond, faerdedes, ogsä da han var udnaevnt til professor, blandt jaevne folk som f. eks. komedianterne i Rom, og gjorde sine iagttagelser over den men-neskelige natur - bäde hos sig selv og andre; men af de vaerker, hvori han viste, hvad mennesker, b0ger og teatre havde la;rt ham, vides intet at vaere blevet til pä hans rejser. Oehl. drog derimod ud som en allerede anerkendt digter, og formälet med hans rejse var, som der stod i den f0rnasvnte rege-ringsskrivelse: „Det vigtige Studium af Mennesket, Naturen og