Drommen [antikvár]

Jeg mä tilstä, ved mit forste m0de med Charles Strickland faldt det mig ikke et ^jeblik ind, at han var noget ud over det almin-delige. Og dog er der nu kun fä, som ikke erkender hans stor-hed. Jeg taler her ikke om den storhed, der faider i en heldig Politikers eller en heldig haerf0rers lod; det er en storhed, der ikke sá meget tilh^rer manden, som den tilh0rer pladsen, han indtager; tages han bort fra denne plads, skrumper hans storhed ind til meget beskedne dimensioner; en afgäet premier-minister viser sig altfor ofte at have vaeret en hui svadamager og en general uden haer er sä spag som et lam. Charles Strick-lands storhed var aegte. Ikke alle kan lide hans malerier, men fá kan gá dem ligegyldig forbi. Han virker fremmedartet, faengs-lende. Den tid er forbi, da man lo ad ham. Ingen bliver tengere regnet for ekscentrisk, fordi han forsvarer ham, eller be-skyldt for at have en fordasrvet smag, fordi han roser ham. Man har forIa;ngst indset, at de mangier, han har, altid vil vaere for-bundet med fortrin som hans. Hans plads i kunsten er frem-deles genstand for diskussion, og hans tilhaengeres lovprisninger er mäske lige sä overdrevne som hans modstanderes kritik; men eet kan der ikke tvistes om: en genial kunstner var han. Selv interesserer jeg mig nu altid mere for en kunstners personlig-hed end for hans kunst i og for sig; har han en virkelig original personlighed, tilgiver jeg ham gerne tusinde feji. Jeg skulle tro, at Velasquez var en bedre maler end El Greco, men ens be-undring for Velasquez keines med tiden. Den sensuelle, lidel-sesfulde El Greco frembaerer sin egen sjaels mysterium som et stadigt offer. Enhver kunstner - maler, digter eller komponist -bereder os en aestetisk nydelse ved den sk0nne form, han giver sine vasrker - en snart oph0jet, snart indsmigrende form; men hans kunstneriske drift r0ber sit slaegtskab med den seksuelle drift og dens barbariske ubetingethed derved, at han bringer