Braendetyven [antikvár]

Den m0rke kvinde gled frem som en skygge mellem trserne, lydl0st, ändel0st, ärvägent. Manen skin-nede blät og koldt over skoven, afsl0rede enhver bevasgelse. Hun sä sig forsigtigt omkring, mens hun skyndte sig af sted, fros. Der var langt til varmen.Da hun näede frem til lysningen, standsede hun op bag en gran. Alt var stille. Skorstenene pegede kolde og stumme mod nattehimlen. Ingen r0g mod stjernerne.Det matte vaere koldt som bare fanden for den gamle, taenkte hun.Lasnge koncentrerede hun sig om k0kkenvinduet, sä mänen glitre i det mundblaeste, uregelmaessige glas. Ikke en bevcegelse.Sä besluttede hun sig, gik roligt hen til udhuset og tog ssekken frem.Kulden fik den gamle mand til at vägne. Den var kr0bet gennem dynetasppet og ned i lungerne, fugtig og tung. Langsomt lod han smerten nä frem til hjernen, st0nnede, hostede hult. Bagefter trak han vejret härdt og dybt nogle gange, lä stille pä slagbeenken og lyttede til uret. Lyset fra stjernerne uden for vinduet splittede m0rket op i en meengde gräsorte nuancer, her og der nsesten blä. Han b0jede hovedet og sä med sammenknebne 0jne over mod braendekassen; kaklerne over jernkomfuret skinnede.- Sorte, sagde han.